Hej John & Elsebeth

Så er isen brudt, Victor er ikke længere sur på den lille irriterende
fredsforstyrrer, han er begyndt at lege med Ici.
Ici har bjæffet af Victor siden vi fik ham, men i forgårs i sommerhuset
så lettede Victor og rendet efter Ici rundt i stuen, Ici gemmer sig så
bag stolebenene eller andet der står i stuen, så er det Ici's tur til at
rende efter Victor.

I går da jeg havde afisoleret et elkabel (tilbage i København) så
snuppede Ici isoleringen, det så Victor han ville også havde dette så
han rendte efter Ici og snuppede det fra Ici, som så forsøgte at
generobre det, men Victor er jo en gammel rotte så han drejede blot
hovedet så Ici ikke kunne få fat og sådan rende de rundt et stykke tid.

Ici er en lille fyr med temperament, han har fået tørret poter mm.
afhængigt af vejret, hver gang han skal ind, udenfor på måtten, det har
ikke givet anledning til problemer, der udløses jo en belønning hver
gang, men i forgårs så fik han tørret poter inden for, det passede ikke
herren, så bjæffede han og løb sin vej.

Ici er også lidt af et madøre, idag bjæffede han og forsøgte at komme op
da vi spiste, vi ignorerede ham så stoppede han efter at have prøvet os
begge, han og Victor havde allerede fået mad og været ude at gå, men det
forhindrede ikke at han havde en mægtig interesse for vores mad.

Hvad plejer i at komme i hans mad, ud over Oliver tørfoder, vi giver ham
A38, lidt kødrester eller leverpostej for at få tørfoderet til at glide
lettere ned.

Han får også godbidder i form af Victors special foder "Royal Canin
Hypoalergene", Olivers trænings bidder har ikke Ici's store interesse,

Ici vejede i går (4/1) 2981g, er det ikke OK?

Ici undersøger alt ude i haven, har har stor interesse i at gå rundt med
små sten, træstykker og snegle for at nævne nogle ting, vi er så begyndt
at træne "tak" (aflever) og "vær så god" (giver ham det tilbage). Belært
af en hændelse med en af vor tidligere hunde der fandt døde mus, som vi
tog fra ham, han endte med at sluge en levende mus, derfor beder vi Ici
om tingene og giver ham dem igen et par gange for derefter at bytte
emnet ud med en af Victors "godbidder" hundemad. Ici lægger selv ting på
måtten når vi ikke er ude i haven.

Vi går ikke længere ud i haven med ham hver gang han og Victor vil/skal
ud, han ser ud til at lide at være ude, vejret er også med os. Når han
vil ind siger han også til, ved at pibe, hurra hvor han dygtig!

Han er i det hele taget en lille guldklump.

Vi er meget taknemmelige over det arbejde i må have gjort for at
hvalpene er renlige når de er 8 uger, vi har haft et par "lækager"
indendørs fordi vi ikke har været opmærksomme nok på hans signaler, men
det er helt OK. Hvordan har i båret jer ad?

Stuen ligner lige nu et børneværelse, legetøj over det hele... :o) Ici
ligger midt på gulvet på ryggen og sover med stængerne lige i vejret.

Ici har sovet en del i eftermiddag, men vi har også haft besøg af de to
piger som i har set og så har Ici været med ude at handle, han har dog
ikke gået meget selv, det er farligt med alle de biler med mere, vi har
desuden været nede at hilse på min mor.

Kærlig hilsen fra
Min nye familie

Hej John & Elsebeth

Ici vokser og vokser for to dage siden vejede han 3,4kg, vi syntes han
bliver langbenet.

Han charmer sig rigtig ind hos dem vi møder, de syntes han er sååå dejlig,
det er han jo også.

Han går uden tøven hen til alle han møder, hunde og mennesker, måske lidt
problematisk, men der må vi jo vurdere om vi skal passe på og holde ham
tilbage, det er jo ikke nødvendigvis alle hunde der er glade for en fjollet
hundehvalp.

Ici er rigtig dygtig til at komme når vi kalder, selv når dem han møder er
rigtig interessante

Ici har lært at en cykel er farlig, han løb lige hen til en der cyklede
langsomt og som stoppede, men Ici blev ramt uden at han led overlast, han
blev bange og løb væk fra cyklen og mig, han ville íkke løbe forbi cyklen,
så jeg måtte løbe forbi cyklisten der også stoppede, så kunne jeg godt få
Ici til at komme, han stod så ved mig da cyklisten passerede.

Jeg ved ikke om i har trænet med en bold, som han så henter tilbage?
Han er rigtig dygtig til det, dog var der noget der var distraherede
forleden så der måtte jeg selv hente bolden, der var noget der lugtede godt.

Apropos noget der lugter "godt", så syntes han desværre også at katte
efterladenskaber er godt, lige nu er der frost og sne, men før det kom så
fandt han en katte lort, som han åd, her var Victors hundemad ikke nær så
godt. Vi håber han holder op med det når han er blevet ældre, de fleste af
vores hunde er stoppet med det, kun Victor kan stadig finde på det.

Ici ikke blot ligner en rævehvalp men han opfører sig også sådan, han
springer op og lander på forbenene med snuden ned i sneen, sjovt at se på.

En morgen da vi var tidlig ude og der havde faldet sne, så snusede Ici ned i
fodsporene efterladt af en tidligere fodgænger, mon han kan lære at gå spor?
Det er dog ikke noget vi har prøver at træne vores hunde til.

Jeg har nogle øvelser som Victor og jeg laver hver gang vi har været ude og
gå: sit og giv pote, dæk, lig død, "hvad siger Victor" (han gøede ikke da
han blev voksen, så det har han lært) og "Det er min" - vær så god.
(Inspireret af Kvik i Matador).
Jeg er startet med at lære Ici "sit", han får ikke belønning før han sidder
ned, han vil jo gerne springe op ad en for at tigge godbidder, men vi vil
gerne lære ham at der kun falder godbidder hvis man sidder ned (det gælder
iøvrigt også de fremmede hunde jeg møder og de får det som regel hurtigt
lært).
Ici ved nu godt at han ikke får noget før han sidder stille, selv om det er
svært. Han er virkelig glad for Victors hundemad og det hjælper meget.

Ici er ikke så meget ude om natten mere, de sidste par dage er han først
stået op når vækkeuret ringer kl 5:55 og Søs skal på arbejde.

Vi har også været væk fra hundene nogle timer uden at det har givet
problemer, undtaget den første gang vi var væk 3 timer, så var der en lækage
på pejsestue gulvet. Jeg (Jens) var til begravelse i mandags, der var jeg
væk 4 timer uden at det gav problemer.

Victor og Ici leger også fint, selv om det af og til nok er lidt hårdt for
Victor, vi skal se om vi kan få lært ham ikke at hoppe op på Victor, det kan
give Victor smerter på grund af hans gigt i bagkroppen.

Forleden sov de i samme hundekurv som i kan se på vedlagte billeder.

Kærlig hilsen
Min nye familie

Hej John & Elsebeth

Det går stadig godt med Ici, han er snart lige så høj som Victor.
De leger fint og tygger bideben sammen. Se vedlagte video og billede, video
kvaliteten er ikke så god men forhåbentlig kan i se hvad der foregår. Juster
kontrast og lys.
Ici er måske lidt hård ved den gamle Victor, men han kan også være
omsorgsfuld og slikker hans ører og øjne.
Ici vejer nu ca. 5,1kg.
Jeg var til dyrlægen med ham d. 29/1 da vejede han 4,5 kg. Dyrlægen Lars
Gress siger han er en sund, fin, sød og dejlig hund.
Han konstaterede at den højre testikel er ned i pungen, medens den venstre
testikel var i lyskekanalen og måske på vej ned i pungen, jeg har idag
forsøgt at mærke efter men er ikke helt sikker om den er kommet helt ned i
pungen nu.
Ici´s seksualitet fejler ikke noget, han viser interesse for hunhundene og
legebamserne får en omgang ind imellem. Jeg har set at nogen andre hanhunde,
især små, kan finde på at hoppe op ad benene på børn og voksne og forsøger
at parer sig med dem, det har vi dog heldigvis aldrig haft problemer med,
måske fordi de har noget andet de kan "afreagere" på?
Ici leger også fint med de hunde vi møder, der er dog nogle der ikke er så
glade for sådan en livlig hvalp, det får han ind imellem også at vide, så
lærer han måske at det er ikke alle hunde man bare skal fare lige hen til.
Jeg træner med indkaldelse, her forsøger jeg bl.a. at kalde ham til mig når
han ser andre hunde, det går faktisk helt fint, han får jo lov at løbe hen
til dem han ser, når han lige har været henne hos mig først.
Den anden dag mødte vi en hunhund som han er meget glad for, hende rendte
han med ned til bakkerne der ligger syd for os, jeg kunne ikke se ham, men
undlod at kalde ham til mig, jeg ville se hvor lang tid der gik inden han
savnede mig, der gik nogle minutter så kaldte jeg på ham, der gik så lidt
tid, men så kom han glad rendende rundt om et hjørne og kom hen til mig, så
fik han en godbid og ros. Jeg ved ikke om hunhundens ejere har sendt ham ad
sted, men jeg er tryg ved at lade ham rende rundt i det område.
Når vi ellers går på bakkerne følger han mig, og ser efter at jeg er i
nærheden, han er meget dygtig til at komme når jeg kalder.
Vi har mødt en anden Shiba, 15 mdr. sort hunhund, fik ikke talt så meget med
ejeren, men håber at møde hende igen.
Hver gang vi har været ude at gå så laver jeg forskellige øvelser med Victor
når vi kommer hjem, Ici bliver også trænet i de samme ting, men han havde
svært ved ikke at forstyrre Victors øvelser, der er jo godbidder involveret,
men nu kan han pænt sidde ved siden af og vente på det bliver hans tur.
Ici bliver også redt og striglet, han bliver bedre og bedre til at stå
stille. Vi sidder på gulvet når vi reder hundene.
Klipning af negle er ikke lige så nemt som at strigle, men vi prøver
forsigtigt lidt af gangen. (Det er ikke altid at vi klipper noget af, men
træner fortrolighed med saksen oppe ved kløerne, håber han bliver fortrolig
med det.)
Victor og Ici kan også være alene hjemme uden at de har lavet ulykker, Ici
kan godt holde tæt 3-4 timer.
Hvis jeg står op ved 4-5 tiden om morgen for at "slå en streg", så står Ici
ind imellem op og så lukker jeg ham ud, men det er ikke hver gang  det ser
ud til han trænger. Han sover nok igennem snart ;o).
Vi har konstateret, dog ikke uventet, at Ici´s pels er anderledes end vores
tidligere hunde; når man har taget sit pæne mørke tøj på, skal man ikke tage
Ici op og kramme ham lige inden man går; han fælder nogle meget fine hår
lyst hår ;o). Der er også lidt flere nulremænd end tidligere, men
støvsugeren er heldigvis opfundet og vi har ikke så mange tæpper.
Vi er rigtig glade for Ici og hans måde at være på.
Til sidst, måske er vi lidt langsomme herovre, men der er først for nylig
jeg rigtigt har set på jeres kennelnavn, på jysk "A ka inu", på rigsdansk
"Jeg kan endnu", hvem er det møntet på? :o)).

Kærlig hilsen
Min nye familie

Hej John & Elsebeth

Jeg har lavet tiltag til at skrive til jer et par gange, men kom ikke i
gang.

Ici vejede sidste gang vi vejede ham 6,3kg og er nu ca. 36cm høj.
Der er kommet hul i stakittet ;o))
Fortænderne i undermunden er begyndt at falde ud og hjørne tænderne er
begyndt at rokke. Vi glæder os til hans nye mindre spidse tænder.

Ici havde første "skoledag" i lørdags, første af foreløbig 8.
Vi har kun gået til lydigheds træning da vi fik vores første hund, en
Airedaleterrier, i 1976.
Ici giver os nogle udfordringer, da han jo er anderledes end især Victor,
som følger os i tykt og tyndt og bliver inde i haven selv om lågen står
åben, Ici er jo sin egen og vil gerne selv bestemme.
Victor var meget nem som lille, han render ikke nogen steder, vor forrige
Cairn terrier Klemme fra 1992, var mere nysgerrig på omverdenen, så det er
jo længe siden vi skulle være oppe på dupperne vedrørende lydighedstræning.
Vi går til klikkertræning sammen med andre unghunde, det er nok mest mig der
skal lære at bruge en klikker mm. Jeg har brugt "dygtig" og "nej", det er
noget helt andet at skulle holde styr på håndsignaler, snor og klikker, men
det får jeg vel lært. Ici kunne godt koncentrere sig det meste af timen, han
blev træt mod slutningen, så var han nok heller ikke så sulten mere;o). Vi
skal nu lave "lektier" hver dag.

Ici "hører" ind imellem ikke så godt, så derfor må jeg have han i snor, især
når vi går tur mod syd forbi en parkeringsplads på vej ned til bakkerne. Det
passer ikke Ici at have snor på nu, i starten var han ligeglad, så nu er vi
er i gang med at vise hinanden hvor stædig man kan være... Hvis han ikke
kommer hen til mig og får snor på inden jeg åbner lågen, så går Victor og
jeg uden Ici.
Victor og jeg går ud på græsområdet ud for os og når vi går rundt om
kommunens oplagsplads så kan Ici ikke se os mere, så starter han med at
kalde og ender med at hylle efter mig, så går Victor og jeg tilbage, Victor
går løs men følger mig, ind ad lågen til Ici, han går væk og sætter sig,
hvis jeg går hen til ham så flytter han sig. Nå, ud ad lågen igen, hen om
hjørnet, Ici kalder, vi går tilbage. I går overgav han sig først tredje
gang, så løb han hen til lågen og satte sig og blev siddende, han fik ros,
snor på og en godbid, jeg skælder i øvrigt ikke ud hvis han ikke gør det jeg
ønsker, det "må" jeg ikke iflg. hundetræneren, ikke endnu.

Vedrørende det som Ici var/er bange for så er det ikke helt klart hvad det
er, men vi mener det kan være en eller to ting der skræmmer ham. Den mindste
af de to piger i har mødt har noget legetøj hos os, bl.a. en lille hund der
kan bjæffe og slår saltomortaler, den er han alvorlig bange for, der er også
et par andre ting han er bange for, ting som han blev eksponeret for i samme
tidsrum før han blev bange for at komme ind. De har ligget så han måske
kunne lugte dem.
Den anden ting der kan have skræmt ham er statisk elektricitet, vi har et
varme genvindings system i huset det medfører at det er meget tørt
indendørs, især når der er frost udendørs. Om natten kan jeg se at det
gnistre, hvis jeg stryger han med hånden. Da han blev bange første gang var
det efter vi var kommet hjem fra en gåtur, så var det efter jeg havde mulet
ham medens han lå på gulvtæppet og måske er han blevet opladet med statisk
elektricitet og fået stød deraf?
Efter vi har flyttet de ting han var bange for og jeg er blevet opmærksom på
muligheden for statisk elektricitet så har Ici ikke været bange for at komme
ind. Han kan godt stå derude og se på en og "sige" nej jeg skal ikke ind
lige nu.

Ici har stadig problem med at holde sig om natten, vi hører ikke hvis han
siger til. Vi syntes at han drak meget vand og tænkte måske blev han mere
tørstig af det foder han fik. Efter snak med vores dyrlæge så kontrollerede
vi hvor meget vand han drak, det så ikke ud til at det var mere end hvad
dyrlægen sagde at han måtte drikke. Vi fik lavet en såkaldt stick test mm.
hvor dyrlægen kunne se om han koncentrere urinen nok og om der kunne vare
andre ting galt, men der blev ikke fundet noget.
Vi valgte så at forsøge med en anden foder, vi blandede gradvis det nye
foder i, det syntens Ici var mægtigt, han sorterede nu det
"gamle" foder fra, til sidst kunne han sortere 7 af 10 gram fra en samlet
mængde på 50g.
Der var ikke nogen mærkbar forskel med det nye foder, vi har lige fået en ny
pakke af det gamle foder og det forsøgte vi at give ham, nu spiser han det
igen også det fra den gamle pakke, så ??????? .

Vi har fået talt mere med hende der har en sort shiba og også med en vi
møder på vor gåture, hun har en husky og er formand i den forening hvor jeg
går til træning, de siger begge vedrørende foder og Ici's "særheder",
"velkommen i spidshunde verdenen" ;o)). Vi er blevet ældre og har været vant
til Victor og den manglende udfordring fra hans side.

Tag ikke fejl her, vi er rigtig mægtig glade for Ici, han er bare anderledes
og det er nok også godt med lidt udfordring.

Ici og Victor syntes vores ture mod syd i bakkerne er mægtig sjove. Ici
spæner rundt og snuser, så kan han stå helt stille og lytte for herefter at
springe ind i det høje visne græs, sikker for at finde en mus. Han har ikke
fanget en endnu, men gør ihærdige forsøg. Forleden var der mægtigt gang i
musejagten han var helt oppe at køre, pludselig skulle hans hale fanges og
da han var på en skråning så medførte det at han tumlede ned ad bakken som
en kugle med halen i munden, det så sjovt ud og Ici havde det mægtigt.

Indkald virker ikke konsekvent, men hvis han "ikke hører" jeg kalder, så går
Victor og jeg en anden vej væk fra Ici, så kommer han når han har hilst
færdig. En dag gik Victor og jeg væk fra Ici, uden at kalde på ham først,
Ici var optaget af at hilse på nogle hunde, vi gik ind mellem bakkerne og op
på den ene, herfra kunne jeg se Ici, da jeg kaldte vidste han ikke hvor jeg
var, så rendte han lidt rundt indtil jeg kaldte igen, så kom han spænende,
så var der selvfølgelig ros og godbidder. Jeg kan ikke holde ham i en
"usynlig snor" længe, ser han noget der skal hilses på så løber han, nå men
det kommer nok.
Jeg var ellers så stolt af Ici i starten, han kom når jeg kaldte, men som
"Spidshunde folket" sagde dengang, ja endnu ;o)).

Den ene dag havde Ici hilst på en labrador der var i snor, så kom Victor
også hen til labradoren, men den kunne ikke lide Victor så han blev skældt
ud og væltet omkuld, så stillede Ici sig op og gøede af labradoren, Ici
passede på Victor. Det var rart at se at Ici passer på Victor, selv om han
er lidt hård ved ham ind imellem, Victor er jo gammel.

Ici er efterhånden også holdt op med at besørge i haven, han sætter sig, når
vi går tur, i det tørre høje græs, det er som om han gerne vil gemme
efterladenskaberne lidt. Der er nok en kat gemt i ham ;o).

Billeder følger nå jeg har fået fikset cameraet.

Kærlig hilsen

Min nye familie

Hej John & Elsebeth

Ici er nu i lømmelalderen og "hørelsen" er ikke så god, udendørs når han er
fri ;o)).
Hunde damerne er også begyndt at være interessante, han har forsøgt sig.
Ici har skiftet mange tænder, men mangler de to hjørnetænder i overmunden og
vist nok et par stykker til. Man kan godt til en vis grad få lov at se
tænder.

Ici vejer nu 7,5kg og er ca. 38 cm høj.

Det går ikke så godt i "skolen", jeg kan ikke få kontakt med ham når han er
i snor, så Victor er stand-in. Jeg kan så få lært det jeg skal lære Ici
engang når jeg får kontakt med ham når han er i snor.
Victor har kostet mig flødeboller til hele holdet, da han jo skal vise at
han har været på træningspladsen, det fik han lige ordnet i frikvarteret,
desværre var der også lige en rygsæk der fik et strint og det koster.

Ici er blevet bedre til at acceptere at få snor på inden han går ud af
haven, måske har han endelig indset at der ikke er nogen vej uden om. Han
lavede ellers mange krumspring for at se om han kunne slippe. Nu kan jeg
godt holde ham foran mig og få han til at sætte sig ved lågen eller i
nærheden og få snor på. Sjovt nok så er det svært at få ham hen til mig for
at få snoren af når ham kan gå fri, men mon ikke der går en prås op for ham
en dag.

Ici har ikke vist tegn på frygt indendørs, så nu kommer han glad ind når vi
åbner døren altså når "jeg har tid". Der var dog lige den ene dag hvor han
sad oppe hos Søs, jeg kom hjem og listede ind, da var han ikke så glad før
han så mig.
Ici kommer nu også ind imellem hen og vil op at ligge på bænken hvor jeg
sider og arbejder. Han er meget nysgerig når vi roder i haven, det er
heldigvis nu igen vejr til at komme derud.

Det er nu nogen tid siden at Ici så småt begyndte at strinte og løfte ben,
nu er der helt styr på hvor der skal markeres, så ingen uheld indendørs, og
haven får lidt, men der spares til vi skal ud at gå. Der er ikke helt styr
på det der med at løfte ben, men han bestræber sig på at ramme "rigtigt",
ind imellem ved at gå helt ned i ben, ellers tisser han jo også på sine egne
forben.
Victor skal også være opmærksom for ellers får han også et strint når de har
snuset til det samme.
I øvrigt skal jeg også holde øje med ham når vi står og snakker med andre
hunde ejere, han kan godt finde på at strinte op ad dem.
En rigtig hanhund. :o)

På vore ture kaster jeg bold med Ici, han henter så den, men efterhånden så
går han dog med den i munden indtil vi kommer hjem uden at komme hen til
mig. Han har fundet ud at hvad der sker når man dropper bolden på kanten af
skråningen ned til kanalen, så ruller den jo ned, så render han efter den,
mægtig sjovt.
Den første græs beklædte skråningen er ned til et vandret græsstykke langs
den stenbelagte kanal skråning. Den stenbelagte skråning er det også sjovt
at rulle bolden ned ad, syntes Ici, han forsøger så at få fat i bolden igen,
men det var kun da der var is på kanalen at bolden lå så han kunne få fat i
den, så nu sætter han mig i arbejde med at få bolden ind til kanten så han
kan få fat i den, han er så mægtig stolt når han får bolden, så får han jo
også megen ros.

For leden da vi skulle ned i området syd for os, ned i bakkerne, så havde
Victor om morgenen set en tæve han mente var i løbetid. Vi var kommet op på
den første bakke så fortsatte Ici ned mod syd som vi plejer, han var omkring
200m foran, men Victor fik pludselig en ustyrlig lyst til at rende tilbage
mod nord, så var gode råd dyre, Victor var meget målrettet, så han var
hurtigt flere hundrede meter mod nord, jeg efter Victor, Ici måtte jeg følge
op på bagefter.
Da jeg nåede ned til Victor og den hund han havde set (duftet) om morgenen,
så kom Ici det var jo fint, det fik han også ros for. Victor måtte så i snor
på resten af turen, han havde kun een ting i hovedet. Ici reagerede ikke?
Nå så startede vi turen igen, ned og rundt om og op på den tredje bakke op
på den midterste. På vej tilbage lige før vi var på første bakke hvor vi
startede, så kom der en tæve der lige skulle hilses på af Ici, det var i og
for sig ok, men hvad jeg ikke vidste at det var det sidste jeg så til Ici,
han forsvandt syd på ind i en lille skov sammen med tæven og ejeren, det
kunne jeg se oppe fra bakken, han "kunne ikke høre" mig, hvad nu?
Jeg bandt Victor til et træ og rendte ned til skoven og igennem, ud på den
anden side i det helt sydlige område, ingen Ici. Jeg mødte flere af vor
hunde bekendte og fortalte om Ici, de ville holde øje med ham og ringe hvis
de så ham.
Nå, jeg måtte have fat i en cykel så tilbage og hente Victor, hjem med ham
og ud på cyklen. På vejen ringede min kone og sagde at han var fundet i det
sydligste del af området, ca. 1km fra den første bakke, et område vi har
været i på tidligere ture.
Der var flere der havde set ham men han er jo ikke sådan at sætte i
snor...., men en af dem der også går til hvalpe træning havde fået fat i
ham. Vi gik så hjem til aftensmaden vi skulle også ud så timingen var ikke
så god.

Dagen efter mødte vi et par dejlige Labrador tæver, dem havde vi i øvrigt
også havde mødt dagen før, da kunne han godt komme efter et par forsøg hvor
tævernes ejer hjalp til.
Nå vi fortsatte turen, mellem de to bakker løb Ici ud til tæverne, han
plejer jo at komme når han var færdig, men nej de var altså så dejlige, så
vi mødte først Ici igen da vi kom rundt om den anden bakke. Han var igang
med at udfolde al sin charme og gjorde ihærdige forsøg på at vise sin
manddom.
Jeg er glad for at ejeren var hjælpsom og tålmodig, for Ici ville absolut
ikke inden for rækkevidde af os, han kunne jo risikere at få snor på!
Det lykkedes dog til sidst, så tænkte jeg, nu er det nok, slut med at gå
uden snor. :o(.

Vi har  dog gået uden snor siden, min kone og jeg har gået igennem det
sydlige område ad hver sin rute, vi kalder så på ham og han render frem og
tilbage mellem os, det vil sige i starten kommer han hen og får en godbid,
men som vi kommer nærmere hjem så komme han kun så tæt på os at han kan se
os.
Ici går så løs helt hjem og ind imellem må jeg gå ind med Victor først og
lukke ham ind i huset før Ici kommer ind i haven, lågen står lidt åben.

Vi glæder os til at vi kan være nogenlunde sikre på hvor vi har ham og at vi
kan kalde ham til os igen. Ejeren af den Shiba tæve vi møder har da stillet
i udsigt at det bliver bedre, så det ser vi frem til. Han er jo dejlig.